Fængslet fire uger for manddrab
10. jun. 2012 07.39 NyhederEn 40-årig tysker med tyrkisk baggrund er blevet fængslet i fire uger for manddrab på den 21-årige Kasper Jacob i Christiansfeld.
Det skete ved et grundlovsforhør lørdag eftermiddag.
Den 40-årige forklarede i retten, at han som cykelturist havde besluttet at overnatte i sin sovepose på en bænk på torvet i Christiansfeld. Han forklarede, at han blev vækket af Kasper Jacob, der råbte ham ind i hovedet. Derefter opstod der et skænderi og den 40-årige troede, at Kasper Jacob ville stjæle hans cykel. Det endte i håndgemæng, hvor Kasper Jacob blev stukket flere gange med en kniv.
Den 40-årige erkendte de faktiske forhold, men forklarede at han handlede i nødværge.
Dommeren valgte at fængsle den 40-årige i fire uger for manddrab.