Ikke mere fodbold for Lasse Kronborg
07. feb. 2013 16.08 NyhederDer bliver ikke mere fodbold i denne sæson for midtbane-profilen i Vejle Boldklub Kolding, Lasse Kronborg.
Korsbåndet i hans knæ er enten flosset eller revet over, og uanset om det er det ene eller andet, så er proceduren den samme - operation og genoptræning.
- Det er et hårdt slag, men heldigvis lykkedes vi med at hente Henrik Bødker ind, så vi stadig har fire kampklare centrale midtbanespillere til rådighed. Og det er vigtigt, siger sportschef VBK, Mads Bro Hansen.
26-årige Lasse Kronborg spillede 16 kampe i efteråret og lavede to mål.