TreFor skiller sig af med 50 ansatte
09. feb. 2012 16.11 NyhederFor fremtiden vil der være 50 færre medarbejdere ansat i TreFor.
På et pressemøde i eftermiddag offentliggjorde forsyningsselskabet med hovedkontor i Kolding planer om en såkaldt outsourcing.
Når du i fremtiden ringer til TreFor vil det være ansatte i selskabet Logica, der tar telefonen.
Det sker for at øge kvaliteten i forhold til kunderne, oplyser selskabet.
Samtidig vil der også kunne spares penge ved at lade et special-firma tage sig af kundebetjeningen.
De 50 medarbejdere, der fra 1. maj forlader TreFor bliver alle tilbudt ansættelse i Logicas afdelinger i henholdsvis Kolding og Århus.
Logica er et internationalt firma, der i forvejen beskæftiger 41.000 medarbejdere.