Der bliver flere arbejdsløse akademikere
10. feb. 2013 08.47 NyhederArbejdsløsheden blandt akademikere fortsætter med at stige.
De fleste kommuner i Trekantområdet ligger dog under den gennemsnitlige arbejdsløshed på landsplan.
På landsplan er bruttoledigheden - altså inklusiv aktiverede - steget fra 4,4 i november 2011 til 5,3 i november sidste år. I samme periode er arbejdsløsheden blandt akademikere i Trekantområdet vokset knap så meget. Den ligger i de fleste kommuner omkring tre procent. Forklaringen er, at der er størst arbejdsløshed i universitetsbyerne, siger sekretariatschef i Akademikernes Centralorganisation, Jens Mølbach.
- Det er især ledigheden for de nyuddannede, der stiger voldsomt. Og de bliver boende i universitetsbyerne indtil de får job i fx Trekantområdet.
Jens Mølbach forventer, at ledigheden blandt akademikere fortsætter med at stige i år, men han håber på det begynder at vende til næste år. Og om tre-fire år skulle arbejdsløsheden for alvor være på retur.
- Der begynder der også at være en større afgang af til pension af akademikere. Og der er jo mange forskellige analyser og prognoser, der viser, at der bliver brug for flere og flere højtuddannede.
Sidste år kontaktede Akademikernes Centralorganisation 23.000 private virksomheder. De mange kontakter gav omkring 1000 job.