preload loader
 

Skrevet af: 

 

Amin Skov sigtet for brandstiftelse

22. jan. 2013 11.09 

Ejeren af restaurant Vejlegården Amin Skov blev tirsdag formiddag anholdt.

Politiet sigter ham for at have sat ild på sit eget spisested Restaurant Vejlegården den 21. december 2012.

Sigtelsen kommer efter at politiet har efterforsket sagen i en måned og efter at Amin Skov har været fremme i adskillige medier og forklaret, at han blev overfaldet. Men ifølge politiet viser efterforskningen tværtimod at der er begrundet mistanke om at Skov selv satte ild på.

De har derfor i dag sigtet ham for overtrædelse af straffelovens paragraf 181 styk 1 og 2, der kan give op til 6 års fængsel.

- Der er ikke tvivl om, at branden på Vejlegården var påsat. En række arnesteder og brandbare væsker efterlader igen tvivl om det, forklarer fungerende politiinspektør og leder af efterforskningen Brian Olsen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge ham giver efterforskningen grundlag for anholdelsen og sigtelserne.

- Der er ikke fund, der peger andre steder hen, siger Brian Olsen.

I løbet af dagen skal Amin Skov afhøres og der vil blive ransaget hos ham efter en indhentet retskendelse.

Inden for 24 timer skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for, at begære varetægstfængsling.

Forud for anholdelsen har politiet brugt en måned på efterforskningen, men det er ikke så overraskende, siger DRs retskorrespondent, Claus Buhr.

- Sager om brand er meget komplicerede. Og når sagerne så oven i købet indeholder Vejlegården - som jo i forvejen er meget komplekst - så er der ingen tvivl om, at politiet har været rigtig nøje i deres efterforskning.

Sydøstjyllands Politi har ikke på nuværende tidspunkt nogen bemærkninger til spørgsmålet om motivet til brandstiftelsen.

Der er grundlovsforhør i sagen i morgen onsdag klokken halv ti i retten i Kolding.

 

Send eller anbefal link

Vejle

 
 

 

Nyheder fra P4 Trekanten

Tegn på at lastbilsnyd er organiseret

13. feb. 2013 12:23

Udenlandske lastbilchaufførers overtrædelser af færdselsloven er organiseret, mener DTL.

 

Minister vil have flere job for støttekroner

13. feb. 2013 11:40

Siden 2007 har staten og EU givet LAG-midler til udvikling af landdistrikterne. Nu skal ordningen evalueres, og der skal strammes op, mener ministeren.

 

Salg af tulipaner skal støtte Natteravne

13. feb. 2013 10:38

Dameklubben Firkløveren vil sælge tulipaner til butikker i Kolding. Overskuddet giver de til Koldings Natteravne, som skaber tryghed for unge.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

Ugens historiske hit

Hits vi streamede i 2012

Denne uges historiske hit er dette års mest streamede hits i Danmark

 

Thomas Banke-sagen

Følg sagen om borgmesteren i Fredericia Thomas Banke. Følg med i nyhederne om sagen fra DR Trekanten og DR nyheder. Læs også med på partiernes hjemmesider og politikernes Facebook-sider.

 

Ugens album

Ron Sexsmith: Forever Endeavour

De tolv sange på "Forever Endeavour" er skrevet lige i kølvandet på "Long Player Late Bloomer" og kaldte på en blidere stemning og flere musikalske nuancer i forhold til den elektrisk ladede forgænger.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Trekanten > Nyheder

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.