Endnu en søster skyder op
09. feb. 2013 10.25 NyhederTre af de fem søstre i Vejle er opført.
Projektet Fem Søstre dækker over fem lejlighedstårne med eksklusive ejerlejligheder rundt om i byen.
Bygherren NCC er gået i gang med den fjerde søster, som skal indeholde 48 ejerlejligheder i Ådalen.
Den fjerde søster ventes at være indflytningsklar i marts 2014.
Trods et trægt boligmarked er 16 af de 48 lejligheder solgt, fortæller NCC Bolig, der venter stort set udsolgt ved indflytningen om et års tid.