Ryd op i DSB
03. feb. 2013 10.43 - Man kan godt blive klogere, ændre holdning og derfor skifte parti. Man skal bare passe på, man ikke skifter parti, fordi man klæber til taburetten.
Sådan lød det fra børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen fra Kolding og Anni Matthiesen fra Krogager, der repræsenterer Venstre i Folketinget. De to blev flankeret af svømmehalsdirektør m. m. Otto Skak fra Kolding i dagens Sorte Gryde.
Og foruden politikere, der skifter parti, snakkede vi om DSB. Statsbanerne er inde i et gevaldigt stormvejr for tiden med historier om dyre kaffevogne, kritiske journalister man lukker munden på og måske en minister, der har sagt for meget angående en betalingsring. Hør også diskussionen om, hvorvidt det er for nemt at lade være med at arbejde i Danmark og hvad holdningen er til en hund der hedder Thor. Det er på linket lige her til højre.
Du kan også høre, hvad Anni, Ib og Otto lærte mest af i skolen...