Frivillige hjælpere sikrer handicapsvømning
01. feb. 2013 07.19 IndslagMindst en gang om ugen træner og svømmer en flok handicappede i et varmtvandsbassin i Lem ved Ringkøbing.
Den ugentlige svømmetur kunne de se langt efter, hvis det ikke var for en gruppe frivillige. Det er nemlig frivillige kræfter, som sørger for, at handicappede som 72-årige Helle Kristensen kommer i vandet.
Prisbelønnede frivillige
De 15 frivillige hjælpere i Lem Svømmebad har fået en pris for deres frivillige arbejde. I efteråret vandt de årets frivillighedspris i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hør en længere reportage med Helle Kristensen og hendes frivillige hjælper, Ulla Toft Christensen, ved at klikke på linket til højre.