Flest dårlige betalere i Klovborg
03. maj 2011 07.27 HerningMidt- og Vestjylland huser både området med landets største og mindste koncentration af dårlige betalere
Landsbyen Sørvad - mellem Herning og Holstebro - er det sted i landet, hvor der forholdsmæssigt set bor færrest dårlige betalere. En opgørelse fra Debitorregsitret viser, at kun 0,7 procent af folkene i Sørvad ikke betaler deres regninger til tiden.
Modsat har Klovborg ved Brande den tvivlsommer ære af at have flest dårlige betalere. Her er det nemlig næsten 14 procent af beboerne, som er registreret i Debitorregistret.
-Til forskel fra Sørvad så har Klovborg oplevet en række afskedigelser fra Arla og Nobia, hvor der er fyret over 500, angiver direktør i Debitorregistret Birger Baylund, som en del af forklaringen.
Der er aktuelt omkring 155.000 dårlige betalere registreret herhjemme. Det svarer til et gennemsit på 4,1 procent.