preload loader

50 procent flere dagplejebørn passes i dag privat sammenlignet med 2007.

Foto: stonobis © Stock exchange

 

Skrevet af: 

 

Flere børn passes af private dagplejere

03. feb. 2012 06.05 Nyheder Opdat.: 03. feb. 2012 07.50

Stadig flere forældre vælger privat børnepasning. På tre år er antallet af børn, der passes hos private dagplejere, vokset med næsten 50 %.

I samme periode har kommunerne skilt sig af med 3.500 kommunale dagplejere. En udvikling, der bekymrer Jakob Sølvhøj, pædagogisk formand hos Fagforbundet FOA.

- Vi oplever, det medfører en kraftig privatisering, og at det også medfører en skævvridning af området, siger Jakob Sølvhøj.

Fyringer og frivllig afgang.
En årsag til vandringen fra kommunale til private dagplejere er, at kommunerne de seneste år har fyret mange dagplejere. En anden årsag er de dagplejere, der slev forlader det offentlige system.

Een af dem er Janne Bendixen fra Herning, der i 2008 valgte at forlade sin stilling som kommunal dagplejer - for i stedet åbne egen privat børnepasningsvirksomhed.

- Vi brugte rigtig meget tid på papirarbejde. Den tid gik fra børnene, fortæller hun.

Som selvstændig dagplejer kan hun nu selv styre, hvad hun og børnene skal lave.

- Jeg får ikke trukket noget ned over hovedet, og jeg har en helt anden arbejdsglæde også. Vi skal ikke nogen steder på noget bestemt tidspunkt nogen dage. Hvis solen skinner og der er sne, kan vi tage ud med kælken eller bygge en snemand. Vi skal ikke nødvendigvis i legestue, fordi det er onsdag.

Færre krav til de private
De kommunale dagplejere skal overholde en lang række pædagogiske krav. Reglerne er noget mere lempelige hos os private, fortæller Janne Bendixen.

- Jeg skal selvfølgelig behandle børnene ordentligt, og sørge for, at det er sikkerhedsmæssigt i orden, det jeg gør. Det er stort set det eneste, de blander sig i. Men jeg får jo ingen kunder i butikken, hvis jeg ikke tilbyder noget rigtigt, siger den private dagplejer.

Søger privat pasning i protest
Jakob Sølvhøj fra FOA mener, at den stærke søgning mod private dagplejere også skyldes, at mange kommuner mod forældrenes vilje fyrer deres kommunale dagplejer.

- De finder sig ikke i det, men vælger så at finde private løsninger i stedet. Det synes vi er helt tosset, mener Jekob Sølvhøj.

Flere private dagplejre
Janne Bendixen tror, de private dagplejere vil vinde endnu mere frem.

- Forældrene kan vælge netop den person, de vil have til at passe deres børn. Ikke som hos det kommunale, hvor du får tilbudt en person, og så er det den. Her vælger de selv, at de vil have mig til at passe deres børn, og så bliver det mig, fortæller Janne Bendixen.

Hun tror desuden, at hendes mere fleksible åbningstider tiltrækker forældrene.

- Hvis nogen en dag har brug for at være her en time længere, jamen så aftaler vi bare det. Det kan man ikke i den kommunale dagpleje, siger Janne Bendixen.

Send eller anbefal link

Lyt her:

 
 

Nyheder fra P4 Midt & Vest

DF kræver handling efter knivangreb

23. maj 2012 12:48

En pædagog blev tirsdag stukket ned af en beboer på et bosted i Haderup. DF's Peter Skaarup sammenligner det med sagen, hvor en pædagog på et bosted i Viborg blev dræbt. DF kræver nu handling.

 

Stor lokal opbakning sikrer nye bankaktier

23. maj 2012 09:37

Vestjysk Bank er et stort skridt nærmere en lysere fremtid. Banken har skrevet nye aktier ud for at skaffe kapital, og målet er mere end nået.

 

Landmænd skal redde byer fra oversvømmelse

23. maj 2012 07:40

Oversvømmede kældre får vi mere af i fremtidens klima. Her i landsdelen er Holstebro udpeget som specielt udsat område, men nu skal problemet løses.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

Rundt omkring

Dagens Rundt Omkring

Se oversigten over arrangementer, udflugter, musik- og teaterforestillinger i Midt- og Vestjylland.

 

Radio i billeder

05/05-2012 kl. 15:04

Statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver interviewet af Levende Lørdag-reporter Pernille Keller Sand før Giro-starten. 

 

Ugens historiske hit

Da svensk Skara-sound vandt GrandPrix

Da svenske Herreys vandt Melodi Grand Prixet i 1984 med Diggi-Loo Diggi-Ley var det et gennembrud for musikmogulen, Bert Karlsson og hans Skara Sound

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Midt og Vest > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.