Limfjordens lodne svømmere tælles
23. aug. 2012 12.51 Nyheder
Opdat.: 24. aug. 2012 06.00Sælerne i Limfjorden er ved at blive holdt i mandtal.
Luffedyrene er nemlig på en liste over fredede dyr herhjemme.
- Hvis man som land eller ministerium vil gøre noget for at beskytte dem eller starte en jagt på dem, så er man simpelthen nødt til at vide, hvor mange der er, forklarer seniorforsker Jonas Teilmann fra Dansk Center for Miljø og Energi.
Flere kommer til
De seneste år har optællingerne vist, at et par tusinde spættede sæler svømmer rundt i de centrale bredninger i Limfjorden, og at bestanden i Nissum Bredning er stigende.
Om en lille måneds tid ved Jonas Teilmann, hvor mange sæler der lige for tiden svømmer rundt i Limfjorden.