Vestjysk kaffeklub er død
NyhederDen vestjyske kaffeklub er død!
Klubben, der skulle samle de 16 folketingspolitikere fra Vestjyllands Storkreds på tværs af partifarver efter sidste folketingsvalg, har spillet fallit, sådan lyder det fra et af medlemmerne.
- Det her formelle samarbejde i kaffeklubben fungerer simpelthen ikke, siger venstre-manden Thomas Danielsen fra Holstebro.
For mange hensyn til hinanden
Han fortæller, at det har været for svært at samles på tværs af partierne, fordi der har været for mange hensyn, der skulle tages til regeringen, og hvad man kunne sige til ministrene.
Thomas Danielsen fortæller, at der er samarbejde mellem de 16 MF'ere, men at det foregår i mindre grupper, der har mere til fælles med hinanden.