Rotations-job med bagside
11. feb. 2013 18.08 Nyheder52 midt- og vestjyder sender nu et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at få hende til at lave jobrotationsordningen om.
Den har nemlig en bagside, mener de 52 underskrivere..
Jobrotation er ellers blevet udråbt som en win-win ordning for både arbejdsgivere OG arbejdsløse.
Den giver nemlig en arbejdsgiver mulighed for at lade sine medarbejdere dygtiggøre sig gennem efteruddannelseskurser - på statens regning.
Imens vikarerer arbejdsløse i jobbene. Og de kan på den måde få en fod inden for på arbejdsmarkedet.
Får ikke længere dagpenge-periode
Men når vikariatet er forbi, står den ledige stadig i samme situation. Vedkommendes dagpenge-periode er ikke blevet længere.
For i jobrotations-ordningen optjener man ikke flere dage med dagpenge.
Og det bør altså laves om, mener de 52 brevskrivere.