Salami skal til Sønderjyske
05. maj 2012 11.48 SportNu er det officielt:
Fodboldspilleren Adigun Taofeek Salami skifter fra FC Midtjylland til Sønderjyske. Det skriver den sønderjyske klub i en pressemeddelelse.
Den nigerianske midtbanespiller kom som 16-årig til FC Midtjyllands fodboldakademi og har efterfølgende spillet 120 ligakampe hos ulvene.
Men Ole Nielsen, sportschef i Sønderjyske, har længe haft den stærke midtbanedynamo i kikkerten. Og nu har han altså sikret sig Salamis underskrift.
Skiftet til Sønderjyske kommer ikke helt overraskende. I sidste weekend bekræftede midtbanespilleren, at han overvejede et kontraktudspil fra klubben.