Sportsklub hjælper unge til uddannelse
13. maj 2012 08.02 NyhederNu skal spillere og trænere fra Viborg FF hjælpe unge med brug for støtte med at hænge på i overgangen fra 9. - 10. klasse til ungdomsuddannelserne.
Både kommunen og klubben håber og forventer, at noget af idrætslivets engagement, struktur og målrettethed kan smitte af på de unge.
Mentorordning
Mentorordningen er lovpligtig, og i Viborg Kommune er afdelingsleder Claus Jensen fra Undommens uddannelsesvejledning overbevist om, at denne lidt alternative mentorordning er vejen frem.
- Vi oplever et engagement og en lyst til de unge hos VFF, som vi tror på vil skabe et tillidsforhold, der virkelig vil kunne hjælpe de unge, siger han.