Grundfos giver en terrasse
NyhederKommunerne er økonomisk pressede, og derfor kommer private virksomheder i endnu højere grad en tidligere på banen og spytter i kassen, når det gælder vores velværd. Det vurderer en ekspert.
- Det gør vi efterhånden, som det offentlige ikke længere er så bange for at invitere hverken frivillige organisationer eller private virksomheder ind i deres offentlige velfærdsydelser, siger Anders la Cour fra Copenhagen Business School. Han forsker i frivilligt, socialt arbejde.
Velgørenhed
Nogle private virksomheder gør sig allerede i velgørenhed, for eksempel pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro.
En af virksomhedens fonde har bidraget til en terrasse på et ældrehjem. Grundfos har også betalt for elcykler til beboere på en af kommunens institutioner.
Grænsen mellem det private og offentlige
Når den slags velgørenhed, hvor private virksomheder spytter penge i offentlig velfærd, vinder frem, kan det komme til at rokke ved forestillingen om, at alle har lige ret til lige ydelser. Det påpeger lektor Anders la Cour.
Koncernkommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted fortæller, at Grundfos ser det som en pligt at bidrage til lokalsamfundet.
Må ikke spekulere i velgørenhed
Han tror også, at endnu flere private virksomheder kommer på banen med velgørenhed.
- Det går dog ikke, at kommuner spekulerer i, at hvis vi ikke støtter et eller andet i Bjerringbro, kan vi håbe på, at Grundfos gør det i stedet. Sådan spiller klaveret ikke, siger Grundfos' koncernkommunikationsdirektør.