Vært for
Hvilken sub-genre var den første, du faldt for?
New Wave
Hvis du kun kunne tage ét album med i sommerhus, og derfor måtte lytte til dét og kun det i en hel uge, hvilket skulle det så være?
69 Love Songs – The Magnetic Fields.
Hvad er den første koncert, du husker?
Det er enten Papa Bues Viking Jazz Band (med Bjarne Liller på banjo) eller Brødrene Olsen. Kan ikke huske, hvilken der kom først. Men vi taler sidste halvdel af 70'erne, og det var mine forældre, der tog mig med begge gange. Stort!
Støj eller stilhed?
Jeg holder ubeskrivelig meget af begge dele, og når begge dele indgår i samme sang, finder jeg nemt luftguitar og shoegaze-manérer frem.
Hvad er din yndlings aversion rent musikalsk?
Listen er lang. Hip hop (med undtagelser) og Heavy Metal (uden undtagelser) står på den.
Hvad er din yndlings cocktail?
Hmm… det kunne være en Rum Blossom – iskold, hjemmerystet og indtaget i godt selskab – og med flere af slagsen lige om hjørnet.
Hvis du skulle være vært på et program på P6 Beat, som ikke er dit eget, hvilket skulle det så være?
Jeg holder meget af at spille stille musik, så Kredes weekendformiddage ville måske være en meget god ramme.
Hvem tror du spiller bedst marimba – Jan Sneum eller Henrik Aagaard?
Jeg tror bestemt, at de er lige gode, og det er jo et stort instrument, så de kunne passende spille side om side. Vi skal være her alle sammen, og det er min klare fornemmelse, at marimba-miljøet er både rummeligt og generøst.
Hvilken sang ville du ønske, du havde skrevet?
Christine – af House of Love.
Hvis P6 Beat var Take That – hvem var du så?
John Mogensen. Han var da med, ikk'..?