preload loader
podcast_radio
torbenbrandt
 

Portrætter: Danskere i udlandet

Kopier link til dit podcast-program

 
 

Hvilke udfordringer byder hverdagen på, når man har forladt den danske andedam for at leve ude og arbejde ude i den store verden? Det fortæller 25 danskere om i serien ’Mellemlanding’, der sendes på P1 hen over sommeren. Vært og tilrettelægger er Torben Brandt. Mellemlandinger erstatter programmet Apropos.

Kan Disney-forlæggeren fra Paris, Pia Knudsen, sælge Anders And blade i Saudi Arabien, når hun nu kommer fra Muhammed-tegningernes land? Hvordan skaber journalisten Henrik Kellberg sig et liv, efter at han har bosat sig og giftet sig i Singapore? Hvad tænker reklamemanden Lars Bastholm, da han kommer til at sidde ved siden af en sovende Bille August i flyet på vej til Danmark fra sit hjem og arbejde i New York? Og hvordan forklarer Katarina Amnitzbøll, der har kontor i London, at man ikke bare kan føre krig uden samtidig at genopbygge et land, når hun holder møde med NATO?

Lytterne får både indblik i karrieremæssige og personlige udfordringer, når kulturjournalist Torben Brandt hen over sommeren møder 25 danskere, der er hjemme på sommerferie, inden de atter vender hjem til deres hverdag i udlandet.

’Når vi taler om globalisering i Danmark, handler det ofte om, hvordan det påvirker vores hverdag herhjemme. I ’Mellemlanding’ tager vi lytterne med ud i verden for at se, hvordan globaliseringen ser ud for de danskere, der lever og arbejder dér,’ fortæller Torben Brandt.

Torben Brandt er kulturjournalist på DR, men har også arbejdet internationalt med udvikling og kultursamarbejder igennem 20 år i Asien, Afrika og Mellemøsten.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Podcast > Radio > Serier

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.