preload loader
Flora Ofelia vinder MGP 2015

Flora Ofelia er 9 år og kommer fra Bisserup på Sjælland.

Foto: Rolf Torbøl Sørensen DR

 

Flora Ofelia vinder MGP 2015

Flora Ofelia på ni år kunne til årets MGP lade sig hylde som vinder.

Og det var en glad vinder, der fik overrakt trofæet i et udsolgt Gigantium i Aalborg.

- Jeg er så glad og kan slet ikke forstå det, siger hun.

Kendte ansigter på scenen
Værterne Sofie Linde, Joakim Ingversen og Søren Raasted styrede slagets gang.

Undervejs i showet fik MGP besøg af Anti Social Media, Barbara Moleko, Djämes Braun og sidste års MGP-vinder, Emma Pi.

Flora Ofelia gik videre til superfinalen sammen med Ten Eyes og The Tumbles, der blev henholdsvis nummer to og tre.

Præmien er coaching
Vinderen af MGP 2015, Flora Ofelia på 9 år, kan nu se frem til et skræddersyet coachingforløb tilrettelagt af Koda Skolekontakt.

Flora Ofelia er selv med til at udforme forløbet, der i det kommende år vil stå på udvikling og coaching i musikalske discipliner.

- Et coaching-forløb stemmer overens med det, vi værdimæssigt vil med MGP, siger souschef i DR B&U, Rasmus Ladefoged.

I kan gense showet på Ramasjangs tv-side.

 
 

dr_ramasjang #ramasjang
 

 

Idéer til Ramasjang

Har du en sang, en video eller en ide, du vil sende til Ramasjang?

 
 

Kontakt

Kontakt

Vi vil altid gerne modtage gode input, kommentarer eller spørgsmål fra jer.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Ramasjang > Voksne > Artikler > MGP > 2015

© Copyright DR 2016. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.