Kvit eller dobbelt - sæson 2
Ved du rigtig, rigtig meget om ét bestemt emne? Er du mellem 9 og 12 år? Og har du mod på at være med i en børne-ekspertquiz? Så læs med her!
DR RAMASJANG skal lave 2. sæson af Kvit eller Dobbelt for børn mellem 9-12 år, og vi er ude efter de nørder, der går op i sjove, skæve og særlige ting med liv og sjæl!
I Kvit eller Dobbelt er det super sejt at være nørd, og emnerne kan være alt mellem himmel og jord: De Olympiske Lege, Spiderman, islandske heste eller noget helt fjerde!
Send en mail til kvitellerdobbelt@dr.dk så hurtig som muligt og skriv om dig selv og dit emne. Så kan det være, at du bliver indkaldt til en hyggelig og uformel casting på DR.
Optagelserne finder sted i foråret 2013.