Hvordan kan man skabe gejst trods finanskrisen?
05. maj 2009 05.08 Mandag eftermiddag lød startfløjtet på den første af i alt fire debatmøder med de østjyske kriseknusere.
Dagens fokus var, hvordan man kan skabe gejst og glæde på arbejdspladsen på trods af den økonomiske krise.
Med til mødet var ekspert i virksomhedskommunikation, Helle Kryger Aggerholm, fra Handelshøjskolen i Århus.
De fem kriseknusere var enige om, at en "mega-åben" kommunikation i virksomheden er en vigtig forudsætning for, at man kan finde glæden på arbejdspladsen.
Med åbenheden kommer trygheden, og det er udgangspunktet for, at man kan finde plads til gejst og kreativitet, mener de.
Panelmedlem og kriseknuser, Jan Toftdal fra Solbjerg, mener, at man skal bruge gejsten og kreativiteten til at udvikle i virksomheden, for hvis man ikke udvikler, så afvikler man, siger han.
Ikke kun ledelsen
En anden måde at skabe gejst på er, at medarbejderne er med til at bestemme, hvilke mål og succeskriterier en virksomhed skal arbejde ud fra. Det er ikke kun være ledelsen, der skal diktere, siger kriseknuser Janne Freitag fra Århus.
En måde at skabe gejst på er, at medarbejderne er med til at bestemme, hvilke mål og succeskriterier en virksomhed skal arbejde ud fra. Det er ikke kun være ledelsen, der skal diktere, siger kriseknuser Janne Freitag
Kriseknuserne lægger dog ikke hele ansvaret for arbejdsglæde over på lederne. Almindelige medarbejdere skal også gøre noget, siger Torben Petersen fra Bryrup.
-Man har ansvar for hinanden og helheden på arbejdspladsen. Hvis man ser, at en kollega er ved at lave en fejl, så skal man hjælpe - og ikke bare håne og lade kollegaen stå med det selv, mener han.
Næste Kriseknuser-debat er onsdag d. 6. maj. Her skal de fem kriseknusere diskutere, hvordan man på det personlige plan kan ruste sig bedst til krisen. Du kan høre nedklip fra den næste debat om morgenen torsdag d. 7. maj på P4 Østjylland.