top_aarhus
Keld Albrechtsen

Keld Albrechtsen støtter ikke Asmaa Abdol-Hamid, der er blevet meldt til politiet for landsforræderi for sin støtte til irakernes angreb på danske soldater.

Foto: DR © DR

 

Skrevet af:

 

Keld Albrechtsen støtter ikke Abdol-Hamid

25. jul. 2007 06.36 

Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid er blevet meldt til politiet for landsforræderi for sin støtte til irakernes angreb på danske soldater, men også internt i Enhedslisten skaber udtalelserne uro.


Det er det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Keld Albrechtsen fra Århus, som i modsætning til andre partifæller mener, at det er forkert af Asmaa Abdol-Hamid at forsvare irakernes ret til at angribe danske soldater i Irak.

-Jeg vil under ingen omstændigheder gå ud med sådanne udtalelser. Jeg finder det forkert i en situation, hvor et flertal i Folketinget har vedtaget at udsende danske styrker. Dér er det klart, at man som dansk statsborger ikke bør opfordre til væbnet kamp mod danske styrker, siger han til Berlingske Tidende.

Keld Albrechtsen mener heller ikke, at  Abdol-Hamids sammenligning med den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig holder.

-Selvom jeg er hundrede procent imod vores engagement i Irak, så kommer vi ikke udenom, at der i dag er en godkendelse af engagementet fra FN´s side, siger han og tilføjer at spørgsmålet om berettigelsen af en modstandsbevægelse er kompliceret.

-Men jeg mener ikke det er hverken hensigtsmæssigt eller berettiget i den situation, der er i Irak nu.

Keld Albrechtsens partifælle i Enhedslisten, Frank Aaen, som er valgt i Århus har tidligere bakket Asmaa Abdol-Hamids udtalelser op.

Asmaa Abdol-Hamid

Asmaa Riyad Abdol-Hamid
  • Asmaa Riyad Abdol-Hamid er født d. 22. november 1981. 
  • Folketingskandidat for Enhedslisten
  • Uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i 2004. Studerer på kandidatuddannelsen i socialt arbejde.
  • I 2005 kom hun for første gang i mediernes søgelys, da hun forud for kommunalvalget pludselig nægtede at give hånd til mandlige kolleger. Hun hilser i stedet ved at føre sin hånd til hjertet.
  • Asmaa Abdol-Hamid var desuden talsmand for de 11 muslimske organisationer, der politianmeldte Jyllands-Posten efter Muhammed-tegningerne.
 

Send link til:

 

Hvad mener du? Deltag i debatten her på dr.dk/oestjylland, eller læs hvad andre skriver.

Nyheder fra dr.dk/oestjylland - dit regionale nyhedssite i Østjylland

Husejere rammes af fejl i byggesager

31. jan. 2010 09:00Syddjurs

- Inkompetent sagsbehandling i Syddjurs, siger sommerhusejer. Klageinstans får usædvanligt mange sager fra kommunen.

 

Teenagepiger blev hjemmerøvere

30. jan. 2010 11:46Århus

Politihunde opsporede flygtede piger hos en veninde efter røveri mod 90-årig kvinde.

 

Husdrøm brast med kommunal fejl

30. jan. 2010 08:49Randers

Familie fra Randers gav højeste bud på deres drømmegrund, men tilbuddet blev forsinket i kommunens interne post.

 

Låsby-Svendsen dømt for trusler

30. jan. 2010 09:54Skanderborg

Handelsmanden fik betinget fængsel for at true medarbejdere hos Skat.

 

Mest læste lige nu

 
 

Ugens mest læste

 
 

Månedens mest læste

 
 

Kat kæmper for sejren i Dansk Melodi Grand Prix 2010

Den århusianske sangerinde Kat Thisted er klar til at forsvare de østjyske farver. Hun skal på scenen til Melodi Grand Prix sammen med Silas Holst.

 

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

Vejrudsigten
Søndag den 31. januar 2010.
Skyet vejr med mulighed for enkelte snebyger, i løbet af eftermiddagen i den nordlige del mulighed for mere udbredt sne. Temp. omkring eller lidt under frysepunktet og svag eller let vind, mellem sydøst og sydvest.

Nyheder fra Århus

 
 

Nyheder fra Østjylland

 
 

 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Østjylland > Nyheder > Århus

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.