Personlige oplysninger på afveje
12. mar. 2010 08.52 Århus
En stor sikkerhedsbrist i boligorganisationen ÅrhusBolig er ved at blive efterforsket af Datatilsynet.
60.000 medlemmer af ÅrhusBolig modtog sidst i februar en adgangskode til andre medlemmers oplysninger.
Og selvom Datatilsynet bad Århusbolig lukke for adgangen, løste det tilsyneladende ikke problemet - for 4 dage efter var der igen adgang til de personlige oplysninger.
Navn, adresse og antal børn var tilgængeligt
Der var Rene Franz Henschel, der opdagede bristen, og han er chokeret.
- Jeg kunne se navn, adresse og antal børn - og tænkte, hvem ser nu mine oplysninger. Og han mener, der ikke tyder på det store overblik fra ÅrhusBolig
Ifølge direktør i Arbejdernes Andelsboligforening, Anders Rønnebro, skyldtes den første sikkerhedsbrist det trykkeri, der skulle sende de nye koder ud. Og han fortæller, at de nu gennemgår systemet for fejl og så giver Datatilsynet svar.