Forældre opfordres til at smøre ekstra
14. jan. 2010 06.52 HorsensTre halve med pålæg er ikke nok til at mætte alle sultne børn i Børnegården Søvind. Så bare halvanden uge efter den omstridte madpakkeordning trådte i kraft er forældrene nu blevet opfordret til selv at smøre ekstra mad til børnene.
- Jamen det lød jo fint, men virkeligheden har vist sig at være en anden De er sultne - de får ikke nok, og de har ikke fået varm mad endnu, siger Mia Fredslund, der er mor til to børn, der går i Børnegården Søvind ved Horsens.
Og personalet har nu opfordret forældrene til, at de skal give børnene ekstra mad med til formiddags- og eftermiddagsfrugt.
- Når jeg alligevel selv står og skal smøre mad, så går hele pointen jo ligesom af det, siger Mia Fredslund.
Derfor er forældrene nu gået i gang med en underskriftindsamling, så ordningen kan blive ændret igen. Hos Horsens kommune er man opmærksom på problematikken, siger chefen på dagtilbudsområdet, Anne Bust
- Nu skal vi kigge på det og have møde med lederne i dag.