Landmænd vil skyde kronhjorte
26. jul. 2010 11.24 ØstjyllandLandmand Ernst Andersen i Brøndstrup ved Grenå mister hvert år mellem 50.000 og 80.000 kroner, fordi kronvildt guffer hans majs og hvede i sig.
Men i år tager han sagen i egen hånd og har søgt og fået dispensation til at skyde et dyr i den flok på 40 til 50 dyr, der hærger hans marker. Så er der håb om, at flokken forsvinder.
De seneste dage har 4 landmænd har søgt om lov til det. Det er ligeså mange som hele sidste år.
Hvede og majs er guf
Der er et stigende antal kronhjorte, fortæller vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus, Skov og Naturstyrelsen i Kronjylland.
Han giver dispensationerne og er klar over, at nogle landmænd har problemer med flokke af dyr, der elsker det saftspændte gode korn. Det er ødelæggende for afgrøderne, siger han.
Landmand Ernst Andersen fortæller, at krondyrene æder toppen af majsen, så de ikke kan sætte kolber og de guffer også toppen af hveden i sig.