Sæt Silkeborg under administration
09. mar. 2010 07.06 SilkeborgSilkeborg skal under administration. Det mener i hvert fald pædagogernes fagforbund BUPL.
- Regeringen står bag skattelettelserne og bør så også hjælpe kommunen med at finde ud af, hvor der skal spares, siger Anne Grethe Rosenberg, formand for pædagogerne i Østjylland.
Silkeborg kommune skal spare 250 millioner kroner. Og der er lagt op til, at det kan gå hårdt ud over børnene.
20 procent færre pædagoger til børnene
I et såkaldt mulighedskatalog foreslår kommunen blandt andet, at der skal være 20 procent færre medarbejdere til det samme antal børn.
På den måde kan kommunen spare knapt 40 millioner kroner.
- Men både som forældre og ansatte vil man være meget bekymret for det her, for det er et område, der allerede er hårdt ramt i forvejen, siger Anne Grethe Rosenberg.