Huller koster dyrt
07. mar. 2010 08.18 SyddjursHuller til en værdi af op mod 100 millioner kroner.
Det er situationen i Syddjurs Kommune, der, ligesom mange andre kommuner, slås med huller i vejene på grund af frost og is.
Borgmester Kirstine Bille (SF) kalder genoprettelsen af vejene en økonomisk klods, som budgettet ikke kan bære. Hun håber derfor på økonomisk hjælp fra staten.
- Vi håber, at vi samlet i Kommunernes Landsforening kan lave en indsats, som gør, at vi kan få staten til at kigge på det. For det er jo et problem, som gælder alle kommuner. Hvis ikke der er nogen penge at hente, så må vi lappe huller med nogle af de penge, der skulle have være brugt på andre trafikprojekter, siger Kirstine Bille.
Må kigge langt efter hjælp
Men der er umiddelbart ingen hjælp på vej fra Christiansborg, skriver Århus Stiftstidende. Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen har tidligere har meldt ud, at kommunerne ikke skal regne med en hjælpende hånd.
Samme melding kommer fra Anne-Mette Winther Christiansen (V) der er valgt ind i Folketinget på Djursland.