Priskrig på flybilletter
16. jan. 2010 09.03 BornholmTorsdag den 25. marts begynder selskabet Norwegian at beflyve ruten Bornholm- København. Og vil du ud at flyve denne dag, så er der virkelig billige billetter at hente.
Cimber Sterling kan tilbyde billetter helt ned til 125 kroner med morgenafgangen, Norwegian skal have 149 kroner for at flyve dig den ene eller den anden vej, mens Wings of Bornholm kan tilbyde billetter ned til 190 kroner for en enkelt.
Til gengæld så er der stor forskel på hvor mange afgange selskaberne tilbyder.
På hverdage har Cimber Sterling seks returafgange, Wings og Bornholm har fire afgange hver vej, mens det nye selskab Norwegian kun har en returafgang - fra København kl. 20.10 og retur fra Bornholm kl. 21.05.