Kommunen vil have ændret fredningen af Kastellet
27. jan. 2010 10.42 BornholmBornholms Regionskommune forsøger nu at få ændret fredningsbestemmelserne for Kastellet i Rønne, som er en fredning af de gamle voldanlæg.
I 2003 indhegnede kommunen området og satte får til at afgræsse arealet så voldanlægget kunne ses. Problemet var, at kommunen havde glemt at søge om tilladelse til at opføre hegnet på det fredede areal.
Siden har der med mellemrum gået får på arealet med midlertidige dispensationer for indhegning.
Men nu ønsker kommunen at få skrevet ind i fredningen, at en indhegning netop har til formål at støtte fredningen, idet voldene så kan afgræsses.
Der er fredningsbesigtelse torsdag den 25. marts.