Isen drillede Villum Clausen
31. jan. 2010 20.08 BornholmIsen i Ystad Havn generede søndag aften Bornholmstrafikkens hurtigfærgerne Villum Clausen så meget, at færgen blev tre kvarter forsinket.
Færgen ankom planmæssigt til Ystad, men kunne ikke komme helt til kaj pga den tætpakkede is i havnen.
Det var Polensfærgen, der generede Villum. Polensfærgens skruer arbejde så kraftigt, at der blev skubbet is over i Villums færgeleje, så den ikke kunne lægge til, men måtte ligge og vente på, at der kon mere ro over isen.
Under Villums langvarige forsøg lå Poul Anker og ventede. Den sejlede først, da det blev klart, at Villum kunne lægge til og tage de mange ventende biler og passagerer med til Bornholm.