-Vi skal lægge arm med lovgivningen
06. feb. 2010 17.08 BornholmKommunen skal udfordre lovgivningen mere, end den gør i dag.
Det var et af budskaberne på Venstres nytårsmøde lørdag.
-Vi må vove det ene øje og lægge arm med lovgivningen når vi konstaterer, at der er tossede regler, sagde Venstres viceborgmester Steen Colberg Jensen, på mødet.
Steen Colberg Jensen pegede på teknik- og miljøområdet og det sociale område som to steder, hvor armlægningen så småt er igang.
Det handler om reglerne for kontrol og rapportering på det sociale område, og reglerne for, hvor tæt på kysten, der må bygges.
Det skal ske, for at Bornholm kan udvikle sig, sagde han.
Steen Colberg Jensen mener, at Bornholm skal have vækst, og det skal ske i et samarbejde mellem kommunen og de private virksomheder.
-Det er ikke et enten eller. Kommunen skal være en aktiv medspiller, og vi skal have et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Vi er allerede igang, sagde han.