Kontrolfri ældrepleje
07. feb. 2010 07.10 BornholmDe ansatte inden for ældreområdet skal anvende mest mulig tid på brugerne.
Derfor rejser socialudvalget til Århus for at få inspiration fra et projekt med navnet Kontrolfri Zone.
Udvalgsformand Leila Lindén forklarer, at det gælder om at komme væk fra en meget stærk styringskultur, og at medarbejderne er vigtige at få med i processen, når det gælder om at flytte arbejdsresurser væk fra registrering og over til ansigt til ansigt tid.
- Det er jo de ansatte, som kender hverdagen og skal udføre arbejdet efter nye principper, siger hun.
Leila Lindén understreger, at Bornholms Regionskommune selvfølgelig ikke kan gå længere, end det er muligt efter lovgivningen.