Rune Holm er årets bornholmer
09. feb. 2010 08.34 BornholmTirsdag formiddag fik 38-årige Rune Holm fra Listed overrakt prisen som Årets Bornholmer på DR Bornholm.
Rune Holm arbejder til daglig på TV 2/Bornholm og var nomineret for at have sat projektet 'Bornholm redder liv' i gang.
I indstillingen fra radioens nomineringsudvalg lød det, at Rune Holms projekt har betydet, at 10.000 bornholmere er blevet uddannet i førstehjælp.
Rune Holm fortæller, at han arbejder på andre projekter, som bornholmerne kommer til at høre mere om til efteråret.