Bornholm mest sneramt
05. mar. 2010 10.01 Bornholm46 dage med snevejr i de tre vintermåneder - det bringer Bornholm i top som det mest sne-ramte område i landet.
Jyllandsposten skriver, at Bornholm også ligger højt, når det gælder den gennemsnitlige snedybde. Den var 26 centimeter, kun overgået af Nordjylland.
Vi skiller os også ud fra resten af landet, når det gælder solskinstimer. Her har vi nemlig kun haft 96 i december, januar og februar, mens nordjyderne havde dobbelt så meget solskin.
Og så har den knagende frost ikke haft så meget fat i os som i resten af landet - vi er det område, som har haft færrest frostdøgn, nemlig 65.