BUPL ønsker forebyggende indsats i øens børnehaver
09. mar. 2010 06.11 BornholmPædagogernes fagforening BUPL vil gerne have lov til at gøre en forebyggende indsats i øens daginstitutioner - en indsats der blandt andet skal være med til at forebygge anbringelser udenfor hjemmet.
Lokalformand for BUPL Tomas Nielsen siger, at tre familieprojekter i øens børnehaver har haft rigtig gode resultater, men nu er projekterne stoppet og der er ikke råd til at videreføre dem.
Han efterlyser en pulje i kommunen til forebyggende arbejde og siger, at der bør kunne findes nogle penge til forebyggende arbejde i dagpasningsområdet, når midlerne i BørneCenter Bornholm skal reorganiseres.
Der er netop kommet en kritisk rapport om BørneCenter Bornholm som betyder at centrets arbejde nu skal endevendes.