Færgerne i Ystad skal svine mindre
10. mar. 2010 07.38 BornholmBornholmstrafikken og de andre rederier, der sejler til og fra Ystad, skal komme med et bud på, hvordan de kan nedbringe udslip af partikler og kvælstofilte fra færgerne.
Ystads Allehanda skriver, at Ystad-Österlenregionen betragter udslippene som et helbredsproblem for befolkningen i Ystad, og derfor skal rederierne komme med en handlingsplan inden midten af april.
Handlingsplanerne skal nedbringe lugtgener for naboerne til havnen.
Ystads Allehanda skriver dog også, at der har været færre klager over lugtproblemer fra havnen, siden nogle af skibene fra nytår er begyndt at bruge brændstof med lavere svovlindhold.