Mange glade smileyer
11. mar. 2010 11.37 BornholmDe glade Smileyer fortsætter med at smile i år.
Fødevarekontrollen har været ude i 105 detailvirksomheder siden årets begyndelse - og der er ikke fundet én eneste virksomhed, der har bragt sure miner frem på kontrolrapportern.
Alene i marts har 29 besøg betydet, at mere end halvdelen af virksomhederne oveni den glade Smiley har fået en Super-smiley. Det sker efter fem storsmilende kontrol-besøg.
I årets første måneder er der foretaget i alt 105 besøg - de 47 af dem, kastede Elitesmileyer af sig.
Sidste år bød på samlet 10 bøder, hvilket var markant færre i forhold til 2008. Dem er der altså ikke faldet nogen af i år endnu.