EU afviser at udskyde torskestop
11. mar. 2010 13.18 BornholmEU-kommissionen vil ikke ophæve stoppet for torskefiskeri i den vestlige Østersø i april.
Den melding er ifølge Fiskeri Tidende kommet til organisationen af fiskere i Østersøen, BFA.
Formanden Kim Kær Hansen havde henvendt sig til EU med forslag om, at torskestoppet i april blev droppet, fordi den barske vinter har betydet, at nogle fiskere ikke har kunnet fiske i sædvanligt omfang på grund af is-problemer.
- Vi er klar over, at denne vinter virkelig har været ekstrem, men det er ikke muligt at ophæven en lukning, som I har foreslået, lyder svaret fra EU-kommissionen.
Torskestoppet i april skyldes, at gydeperioden for torsken i den vestlige Østersø topper netop da.