Hal-ansatte tilbage i folden
12. mar. 2010 12.32 BornholmDen faglige organisering i Aakirkebyhallerne er igen i orden i følge 3F.
Det siger 3F's konstituerede formand Kirsten Hansen.
- De par stykker af de ansatte, som havde meldt sig i den kristelige fagbevægelse er nu meldt tilbage i LO-fagbevægelsen, siger Kirsten Hansen.
Da 3F flyttede sin generalforsamling på tirsdag fra Aakirkebyhallerne til Hotel Griffen, var en af begrundelserne, at nogle ansatte i Åkirkeby havde meldt sig ind i den kristelige fagbevægelse.