Ingen fidus til 3F
12. mar. 2010 15.54 BornholmServicemedarbejder Jørn Ole Kristoffersen fra Aakirkebyhallerne har ikke meget fidus til 3F.
Ifølge 3F´s konstituerede formand Kirsten Hansen, så havde nogle 3F'ere ansat i Åkirkebyhallerne skiftet til den kristelige fagbevægelse, men de er nu tilbage i 3F.
Men Jørn Ole Kristoffersen er organiseret hos de kristelige, og har i sine ni år som ansat i Aakirkebyhallerne aldrig været organiseret i 3F. Han tvivler på, at 3F har fået alle medlemmerne tilbage:
- Jeg tror, at det er noget 3F siger for at redde situationen. Når krybben er tom, bides hestene, siger han.
Da 3F flyttede sin generalforsamling på tirsdag fra Aakirkebyhallerne til Hotel Griffen, var en af begrundelserne, at nogle af de ansatte i Åkirkebyhallerne havde meldt sig ind i den kristelige fagbevægelse.