Døde efter nat under åben himmel
14. mar. 2010 06.19 BornholmEn 90-årig mand er død, efter han tilbragte natten under åben himmel.
Manden forlod Bornholms Hospital fredag aften og blev først fundet igen klokken 14.30 lørdag, hvor en ansat ved lægehuset på Paradisvej i Rønne, så den ældre mand ligge på græsplænen.
Hun kontaktede politiet, der oplyser, at man straks sendte en ambulance afsted.
Redderne fandt den 90-årige stærkt underafkølet, og han afgik senere ved døden på hospitalet som følge af et hjertestop.