Tyve kørte væk med minilæsser
16. mar. 2010 08.17 BornholmDer har i weekenden været indbrud hos Hellisen i Lobbæk.
Tyvene kom ind i udstillingshallen, hvor de udvalgte sig en minilæsser, som de kørte afsted med.
De åbnede en port indefra ved at save en hængelås over og kørte væk med minilæsseren. Den har en værdi af 285.000 kroner.
Indbruddet er sket mellem fredag eftermiddag klokken 14.30 og mandag klokken 15.20.
Bornholms Politi hører meget gerne fra vidner, der har set nogen ved Hellisen eller set minilæsseren.
Minilæsseren er monteret med en elektronisk vægt over rattet, og det betyder ifølge Hellisen, at der kun findes den ene af sin slags på Bornholm.