Halvdelen af rumraketten er stjålet
10. jul. 2010 12.46 BornholmOm 52 dage skal der sendes en rumraket op øst for Bornholm.
Men skrottyve har fornyelig stjålet rakettens ilttank, som er en del af motoren og udgør halvdelen af raketten, skriver BT i dag.
Raketmagerne er overbevist om, at skrottyve står bag.
- Den er specialbygget, så den kan ikke bruges til meget andet end skrot, siger Kristian Von Bengtson, en af raketmagerne.
Han vurderer, at ilttanken maksimalt vil kunne indbringe par tusinde kroner i skrotpræmie.
Sammen med makkeren, Peter Madsen, prøver han nu, at få tyvene til at låne dem tanken tilbage, og siger, at de kan få den igen efter opsendelsen.
Selv hvis tyvene ikke går med til det, er raketmagerne sikre på, at de nok skal holde tidsplanen alligevel, selvom de nu bliver nødt til at bygge en del af raketten op igen.
Planen er, at raketten skal sendes op fra et stort havområde på 20 x 35 sømil øst for Bornholm.