Mere natur kræver dispensation
27. feb. 2011 08.40 BornholmDet er ikke så ofte, at en grundejer søger dispensation fra fredningsbestemmelserne, fordi han vil ha' mere natur på grunden.
Men det er tilfældet i en ansøgning fra Hans Henrik Reinewald, som ejer Gammel Skovgård mellem Vang og Olsker.
Han er blevet inspireret af tankerne om Nordbornholm som rekreativt naturområde.
Men i dag står der i bestemmelserne for hans grund, at landbrugsjorden ikke må tilplantes.
Hans Henrik Reinewald ønsker at plante løvtræer og buske på landbrugsjorden, samt eventuelt etablere et mindre vådområde på den 49 hektar store grund.