Smarte energihuse på vej
28. feb. 2011 06.12 BornholmEn lang række huse på Bornholm skal i de kommende år udstyres med energi-styresystemer, som kan holde energiforbruget nede - efter den såkaldte Villa Watt-model.
Det er et af elementerne i det store Smart Gridprojekt, hvor hele Bornholm bruges som forsøgsområde på energi-området.
Tanken med den elektroniske styring af energiforbruget er, at husejerne på samme tid kan opnå et lavere energiforbrug og en lettere hverdag, siger den daglige leder af Villa Watt, Birger Hauge.
I løbet af i år skal der indrettes en demonstrationsvilla, hvor principperne fra Villa Watt bruges.