preload loader

Foto: Lis Eilsøe © DR

 

Skrevet af: 

 

8 mio. snekroner til Bornholm

28. feb. 2011 11.13 Bornholm

Bornholms Regionskommune modtager nu 8 mio. kr. i særtilskud under henvisning til kommunens ekstraordinære udgifter som følge af det voldsomme snevejr i julen.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Bornholm var omkring juletid hårdt ramt af snevejr og regionskommunen havde i den anledning nogle helt ekstraordinære merudgifter.

Disse ekstraordinære udgifter er nu årsag til, at indenrigs- og sundhedsministeren tildeler Bornholms Regionskommune et særtilskud på 8 mio. kr.

- Pengene er en håndsrækning til Bornholm, så kommunen ikke bliver belastet uforholdsmæssigt hårdt af de helt ekstraordinære udgifter, som de har haft på grund af de usædvanligt store mængder sne. Hele Danmark var dækket af sne i december, men det gik værst ud over Bornholm. Derfor får de nu et ekstra tilskud, siger Bertel Haarder (V).

- Særtilskuddet skal ses i sammenhæng med, at Bornholms Regionskommune generelt er en kommune med særlige økonomiske vilkår. Derfor har de ekstraordinære udgifter været en uforholdsmæssig stor belastning for kommunen, tilføjer Bertel Haarder.

Send eller anbefal link

 
 

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:43Region Sjælland

 

Erik A.'s position som offentlig person er grund til kommunal anmeldelse

28. feb. 2011 11:27Bornholm

Erik A. Larsens position som offentlig person er baggrunden for, at det var regionskommunen og ikke Erik A. Larsen selv, der anmeldte tankejeren i Klemensker.

 

Sommerhusgrunde samler støv

28. feb. 2011 08:34Bornholm

På trods af en større salgskampagne har kommunen kun solgt en enkelt af sine 21 sommerhusgrunde ved Tofte uden for Hasle.

 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland

Flere nyheder

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Bornholm > Nyheder > Bornholm

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.