Underskud i Svaneke Bryghus
15. maj 2009 11.14 ØstlandetDet er ingen guldgrube at producere øl i Svaneke, viser regnskabet for Svaneke Bryghus A/S i 2008.
For selv om omsætningen steg fra 6,6 til 10,5 mio. kr. på et år, så blev der mindre til overs end året før.
Det seneste regnskabsår gav nemlig et underskud på 65.000 kr, mod et overskud året før på 56.000.
Det er bl.a. afskrivninger, der trækker resultat ned. Bestyrelsen valgte at afskrive næsten 3,6 mio. kr. sidste år, mod 1,6 året før.