De giver klimaet en håndsrækning
København kommer til at stå på den anden ende fra den 7. til den 18. december, hvor hele verden samles i København til klimatopmøde. Men er det kun verdens topledere, der kan gøre noget ved klimaet.
Svaret er selvfølgelig nej.
Du kan også gøre noget. For at illustrere det har vi i DRs ni distrikter fundet hver en familie, som de kommende uger skal arbejde på at spare på energien.
På Bornholm er det familien Hansen/Christensen fra Rønne. Familien består af social- og sundhedsassistent Heidi Hansen og chauffør Kim Christensen, som bor i eget, ældre hus i Rønne.
Familien består foruden af Heidi og Kim af de fem børn Mathias 16 år, Caroline 12, Frederik 9, Cecilie 6 og Mathilde 3.
Vi kommer til at besøge familien flere gange i løbet af de kommende uger - du kan både møde familien i Bornholms Radio og her på siden, hvor der løbende kommer nye lydindslag til.
Så kig forbi med jævne mellemrum og hør hvordan, det går familien - og samtidig kan det jo være, at du får et godt råd eller to, så du også kan blive mere klimavenlig.