Kvinde drak ætsende væske
07. jan. 2010 11.56 EsbjergEn 29-årig kvinde fra Esbjerg har fået forbrændinger i munden efter at have drukket en ætsende væske. Hendes eks-kæreste er anholdt som mistænkt i sagen.
Kvinden drak væsken fra en vandkande i nat, og selvom hun hurtigt spyttede væsken ud igen, har hun fået stærke forbrændinger i mund og svælg. Hun er i øjeblikket indlagt på hospitalet.
På baggrund af kvindens forklaring har politiet anholdt hendes eks-kæreste.
- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke komme med yderligere oplysninger om baggrunden for anholdelsen, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen.
Eks-kæresten fremstilles i grundlovsforhør i eftermiddag.