Succes med job-projekt for depressive
09. feb. 2010 08.21 EsbjergSelvom man har en diagnose, som siger angst, skizofreni eller depression, så kan man godt blive en aktiv del af samfundet.
Det viser de foreløbige resultater af et forsøgprojekt i Esbjerg, som har stor succes med at få unge med psykiske lidelser i gang med et arbejde eller en uddannelse.
Her arbejder jobcenteret sammen med SOSU skolen i Esbjerg og Psykiatricenter Vest om at få unge arbejdsløse med psykiske lidelser i arbejde eller uddannelse.
Efter 1 år er det lykkedes for over halvdelen af de 39 unge mellem 18 og 30 år, som begyndte på projektet.